De grønne pigespejdere

TIL ALLE PIGER FRA 5 ÅR OG OP
Har du lyst til at få en masse nye venner, som du kan have det sjovt med? Kunne du tænke dig at komme på spændende weekendture? Kunne du tænke dig at komme til sjove og spændende møder en gang om ugen?

Kort sagt: Kunne du tænke dig at blive grøn pigespejder?

Hvis du kan, så inviteres du hermed til det næste spejdermøde hos de grønne pigespejdere i Sundkirken.

Mødet foregår: Mandage kl. 18.30 - 20.00

Alle møder er i Sundkirken, Lodivej 9.

Spirer (fra 5 til 7 år) Kontaktperson Beth enevoldsen@familie.tdcadsl.dk
Smutter (fra 8 til 10 år) Kontaktperson Beth enevoldsen@familie.tdcadsl.dk
Spejdere (fra 10 år og op) Kontaktperson Anne anne_thim@sol.dk 

Til spejdermøderne laver vi mange forskellige ting som eksempelvis at lege, være kreative og tage mærker.

Nogle gange om året tager vi på dagsudflugter, hvor pigerne selv er med til at bestemme, hvad vi skal opleve.

Vi tager også på weekendture og lejre, hvor vi sover i telt og hygger os ved lejrbålet. I fællesskab med de andre pigespejdere på Amager har vi en hytte i Holte, der hedder Si-Ki-Ta-Lu.