
Børnegudstjeneste i Sundkirken
Det er en børnevenlig spaghettigudstjeneste for børn og deres voksne i Sundkirken. Gudstjenesten holdes sædvanligvis af Suzette Ejdrup i samarbejde med De grønne Pigespejdere i Sundkirken.
Vores dygtige organister og sangere spiller og synger for til fællessang.
Vi holder gudstjenesterne den sidste mandag i hver måned kl. 18.00, bortset fra juni og juli, hvor der er sommerferie.
Hvis man ønsker en reminder, kan man tilmelde sig vores nyhedsbrev om børnegudstjenester/adviserings SMS ved at kontakte Janne Nyborg på JHNY@km.dk
Hvert år er der et gennemgående tema for børnegudstjenesterne.
Til og med maj 2024 er temaet Bibelen og de store følelser:
At være glad, bange, ked af det, modig, vred, at skamme sig og at glæde sig til noget og håbe på noget godt, det er følelser som alle mennesker – både børn og voksne – har. Sådan har det altid været – også dengang Jesus levede – og det kan vi læse om i biblen. Kom og hør hvordan følelserne knytter os til bibelens fortællinger.
Fortællingerne knyttes sammen med børnenes hverdag og de store spørgsmål, som børn også kan tumle med. Børnene inddrages derfor på forskellig vis aktivt i gudstjenesten, hvis de ønsker det.
Vel mødt!