Udgivet af Janne Nyborg, fre d. 20. nov 2020, kl. 00:00

Den internationalt anerkendte sanger, Daniel Caccia, fik sine første musikalske erfaringer i kirken, og brænder i dag, parallelt med en international karriere som jazzsanger på allerhøjeste niveau, stadig for at spille og synge i kirken.

Han er uddannet musiker og sanger, og har udgivet flere anmelderroste albums i eget navn, ligesom han har modtaget flere internationale musikpriser, bl.a. fra det verdenskendte amerikanske musik-magasin Downbeat. Hans dynamik og charme på scenen er enorm, og når dette sammensættes med velspillende musikere, resulterer det i en yderst medrivende og opløftende koncert.

Ved denne adventskoncert optræder han med et repertoire bestående af juleklassikere, gospel, pop og soul, akkompagneret af en sprudlende rytmisk trio.

Kategorier Kommende arrangementer